Snorkeskinner kan afhjælpe symptomer som søvnløshed, koncentrationsbesvær, træthed og hovedpine forårsaget af snorken og let til middelsvær obstruktiv søvnapnø (OSA).
Snorker du, er der hjælp at hente
Cirka 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Så meget, at det ikke kun er en lidelse for omgivelserne, men også kan være livstruende for den snorkende. At snorke er nemlig et faresignal, der fortæller, at lungerne ikke får nok ilt. Det stresser kroppen, og kan i mange tilfælde føre til eksempelvis søvnløshed, øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme, der leder til diabetes type 2 (sukkersyge).
Men heldigvis kan snorken behandles - også uden kirurgisk indgreb eller brug af ilt-apparat (CPAP), som ellers i mange år har været gængse metoder. Nu kan vi tandlæger i mange tilfælde klare problemet ved hjælp af snorkeskinner fra Elysee Dental i Aarhus. Én type skinne kaldes en OSS-skinne, og er udviklet på Odense Universitetshospital. En anden type af skinner kaldes Respire snorkeskinner.
Sådan virker en snorkeskinne
Skinnernes formål er at åbne luftvejene yderligere når/mens man sover. Derved forebygges vibrationerne af svælgvæggen, som resulterer i snorken. Snorkeskinner virker ved at sikre en mandibulær protrusion, dvs. underkæben bliver fastlåst i en fremskudt position.
Snorkekinner er udviklet til voksne for at eliminere, eller i hvert fald formindske, snorken og let til middelsvær søvnapnø, og de bliver lavet efter mål til hver enkelt patient.
"Snorkeskinnerne bliver specialfremstillede i hvert enkelt tilfælde. Tillige afholder vi løbende kurser for tandlægerne i korrekt aftrykstagning til snorkeskinnerne. Tilsammen har det betydet, at vi får rigtig mange, gode tilbagemeldinger fra patienter, fortæller direktøren fra Elysee Dental, og tilføjer, at snorkeskinnerne også indgår i en stor undersøgelse, der lige nu foregår på Odense Universitetshospital".
Snorkeskinnen kan afhjælpe symptomer forårsaget af snorken og let til middelsvær obstruktiv søvnapnø.
Skinnerne er komfortable og let at anvende. De gør også kort proces med de ulemper, der er forbundet med f.eks. en CPAP-behandling hvor et ilt-apparat anvendes. Der er nemlig ingen lydgener, de er mere diskrete og kan let tages med på ferie.
Patienten skal vænne sig til at bruge skinnen de første nætter. De fleste patienter oplever en let ubehagelig følelse i kæben eller tænderne, og nogle patienter oplever en øget spytproduktion. Disse symptomer er dog af kort varighed, og indenfor 2 uger er langt de fleste patienter blevet vant til at sove med skinnen.
Det er muligt, at patienten mærker en forandring i sammenbiddet om morgenen. Denne fornemmelse forsvinder som regel indenfor 1 time. At tygge på tyggegummi i 5-10 minutter kan fremskynde kæben til at vende tilbage til sin normale position.
Laboratoriet, der fremstiller skinnen, skal bruge aftryk af underkæbe og overkæbe, samt et sammenbid i 50-75% protrusion for at kunne fremstille skinnen.
Kontraindikationer for optimal succes er:
Kendetegn
OSS-skinnen er en akrylskinne, hvor under- og overdelen udgør ét stykke, og hvor små metalbøjler fastholder patientens kæbe i den valgte position. Respire-skinner giver underkæben mulighed for laterale bevægelsesmuligheder.
Holdbarhed
Snorkeskinnerne laves i et akrylmateriale, som naturligvis opfylder de medicinske krav. De bliver produceret på et laboratorium, som er ISO 9001 & ISO 13485 certificeret og der ydes 2 års garanti på skinnerne.
Rengøring af skinnen
Børst skinnen før den kommer i munden og om morgenen efter brug med en tandbørste. Et par gange om ugen kan skinnen lægges i en skål med en brusetablet til rengøring af proteser.
Kontrol
Du skal til kontrol hos din tandlæge efter 2-3 uger og eventuelt efter 3 måneder.
Du er velkommen til at kontakte os for uddybende information på telefon 7587 1345